Hvordan borer man lige et hul med en diameter på 5 centimeter?
Held og lykke med at finde et almindelig træbor i en sådan tykkelse. Der er brug for en specialist, nemlig et kopbor.
Et kopbor består af et spids centerbor omkranset af en skive, eller bor, med små savtænder.
Kopboret fås i mange størrelser og er det klart smarteste værktøj til store huller. Det kaldes også hulsav eller hulbor.
Kopbor i den rette størrelse
Et kopbor kan være så lille som 20 mm i diameter og helt op til 70-80 mm i diameter. Mange steder kan du købe et sæt med kopbor i forskellige størrelser, så der er en god chance for, at du har et bor i den rette størrelse.
Det er selvfølgelig også muligt at købe kopborene enkeltvis.
Også kopbor til mursten
Der findes kopbor til mange andre materialer end træ. Hvis du skal bore huller til vandrør i en hårdtbrændt klinke, får du brug for et kopbor med diamanter, som er det eneste, der rigtig kan skære sig igennem.
Men i den situation er det ikke sikkert, at en boremaskine har kræfter nok. Her kan det være nødvendigt at købe et kopbor til vinkelsliber i stedet for. Der findes også kopbor beregnet til at bore i metal og plastik og kopbor til mursten.
En genial specialist
I visse situationer kommer du simpelthen ikke udenom et kopbor. Hvis du fx har fjernet en radiator og står tilbage med et hul i gulvet efter vandrøret. Hullet skal lappes med en prop, og den skal bores med et kopbor.
Kopboret er velegnet til gipsvægge
indimellem er uheldet ude, og bliver der hul i en gipsvæg, er kopboret din bedste ven. Hullet bores ud af gipspladen med et kopbor i den rette størrelse, og der bores en prop af en ekstra gipsplade med samme kopbor. Proppen limes i væggen, samme princip som ved et hul i gulvet.
Læs mere: Det skal du vide om fugepistolenLæs mere: Bliv ekspert på kopboret 5 minutterLæs mere: Bliv ekspert i løvsugeren på 5 minutter