Det er ikke altid nemt at få et jævnt sliberesultat helt inde i hjørnerne. Excentersliberen kan slet ikke komme derind, og sliber du med håndkraft, kan dine meget begrænsede bevægelsesmuligheder nemt gøre, at du kører i det samme spor igen og igen og på den måde laver grimme ridser. Derfor har du behov for en lille multisliber eller slibemus, som den også kaldes. Den spidse sål gør det muligt at komme helt ind i hjørnet, mens den kompakte udformning sikrer, at du kan komme til på trange steder.
Billige slibere
Slibemus er ret simple. Kun en af deltagerne har variabel hastighed, og ingen har indbygget arbejdslys. Til gengæld er prisen også meget lav, og for bare 159 kroner får du en sliber, der leverer et sliberesultat helt på højde med de andre maskiner.
Faktisk leverede alle syv slibemus et pænt og stort set identisk sliberesultat, selvom der var stor forskel på, hvor lang tid de hver især brugte.
Sådan har vi testet slibemus
For at teste hastighed lavede vi syv ens tegninger med en permanent spritmarker på en MDF-plade. Vi tog bagefter tid på, hvor hurtigt hver maskine kunne fjerne tegningen.
En god ergonomi er altid vigtig, så den har vi løbende vurderet under vores test.
Nogle af maskinerne har ekstra funktioner i form af justerbare eller ekstra slibesåler. Disse funktioner har vi testet.
Jo mindre multisliberne larmer, jo længere kan man holde ud at arbejde med dem. Derfor målte vi støjen på en meters afstand, mens maskinerne kørte på fuld kraft.
Uafhængig test af slibemus
Magasinet Gør Det Selv er 100 procent uafhængigt af producenter, annoncører og andre interessenter.
Vores testredaktør undersøger markedet for, hvad der findes, og håndplukker selv alle de maskiner, han vil teste.
Alle deltagere bliver udsat for de præcis samme hårde tests, som du kan læse nærmere beskrevet på disse sider.
Vi har testet disse 7 slibemus
- RYOBI RMS180-S
- FERM PSM1013
- MAKITA BO4565
- BILTEMA MS 125
- BLACK+DECKER KA2000
- METABO FMS 200 INTEC
- BOSCH PSM 160 A
HENT HELE TESTEN og se, hvilken slibemus der blev den overlegne vinder af vores test.
Læs mere: TEST: Vi tester 7 kompakte slibemus Læs mere: TEST: Vi tester 7 vinkelslibere på batteriLæs mere: Bliv ekspert i vinkelsliberen på 5 minutter