Når du stabler dit værktøj, står det stabilt, fylder minimalt, og det er nemt at vælge til og fra, alt efter opgaven.
Flere store producenter som fx Bosch har udviklet kasser til meget af deres værktøj, så det kan stables og er nemt at opbevare.
Hvis du er håndværker og skal køre rundt med værktøjet, giver det god mening, at det fylder minimalt og står stabilt.
Men det er også rart for “amatør”-håndværkeren at have styr på værktøjet og nemt kunne sammensætte en værktøjskasse, hvor der kun medbringes det, der er brug for.
Med en værktøjskasse i moduler har du mulighed for at sortere dit værktøj og dele, der fx allesammen passer til VVS- eller elarbejde i egne kasser, så du kan klikke disse moduler af eller på dagens værktøjskasse alt efter behov.
LÆS OGSÅ: Se de mange forskellige slags værktøjskasser
Hent vejledningen og byg din egen værktøjskasse i moduler
I denne gør det selv-vejledning viser vi, hvordan du bygger værktøjskassen, som består af tre kasser i alt, der alle har forskellig højde.
Vi viser, hvordan du:
- saver riller til bund og rumdelere
- saver delene ud af krydsfiner
- limer delene sammen
- laver forstærkning på hjørnerne
- bygger en skabelon til hjørnerne
- monterer beslag og laver et håndtag